5 trin til at slette ALLE dine data fra din Facebook-konto
Man skulle tro, at det var så nemt som at gå online og tykke på slet-knappen, men det er det langt fra. Alt, du nogensinde har foretaget dig på Facebook, gemmes til senere brug. Oplysninger og informationer, du havde glemt alt om, sidder bare og venter på en server et eller andet sted i verden.
Selvfølgelig er det ikke raketvidenskab at deaktivere sin konto, men hvis du gør det, er der intet, der bliver slettet. Pointen er, at du altid kan genaktivere din konto og gendanne den, som den var før.
Hvis du rent faktisk sletter din konto, kræver det derimod, at du opretter en helt ny konto fra bunden, hvis du nogensinde vil tilbage på Facebook. Og det er vejen til ægte privatliv.
Trin #1 Fjern de linkede apps
Noget, mange elsker ved Facebook, er, at deres andre applikationer kan forbindes og gøre det nemt at logge ind. Man tænker bare ikke over, at det blotlægger en masser personlige oplysninger, hver gang vi bruger funktionen, og lader andre apps tilgå vores data.
- Klik på pilen i det øverste højre hjørne af din Facebook-side.
- Vælg “Indstillinger” og derefter “Apps og websites” fra kolonnen til venstre.
- Scroll ned til “Præferencer” og klik “Slå fra” for apps, hjemmesider og spil.
- Når du har slået denne funktion fra, kan du derefter slette de individuelle apps, der aktuelt er forbundet til din Facebook-konto.
Trin #2 Fjern aktivitetshitorik
Næste skridt er at eliminere dit digitale papirspor.
- Vælg menuen med den nedadpegende pil.
- Vælg “Aktivitetslog.”
- Brug redigér knappen til at slette eller fjerne ”synes godt om” fra ethvert element i din aktivitetslog.
Trin #3 Tag backup af dine data
Hvis du har oplysninger på din Facebook-konto, som du gerne vil beholde – eksempelvis billeder eller kontakter – kan du gemme dem manuelt.
- Klik igen over i indstillinger menuen.
- Klik på “Dine Facebook-oplysninger,” og vælg muligheden “Download dine oplysninger.”
- Så modtager du en e-mail, der linker dig til det downloadede arkiv.
- Gem dette arkiv på din valgte placering eller enhed.
- Det er en ZIP-fil som bør indeholde alle dine billeder, en HTML fil med en liste over dine venner osv.
Trin #4 Deaktiver din konto
Rigtig mange tror, at deaktivering er det samme som at slette sin konto, men det er to vidt forskellige ting.
Deaktivering betyder, at du altid kan logge ind igen efter en pause og fortsætte præcis, hvor du slap. Hvis du ikke er absolut sikker på, at du vil slette Facebook for evigt, er det fint bare at deaktivere.
- Klik over i indstillinger.
- Vælg “Generelt.”
- Klik derefter på “Administrer konto.”
- Scroll ned, indtil du finder deaktiveringsmuligheden.
Trin #5 Slet din konto
Det er blevet lettere at slette sin Facebook konto, end det har været førhen, hvilket er en super positiv udvikling.
Det eneste, du skal gøre, er nu at klikke på “Dine Facebook-oplysninger” og derefter “Vis” ved siden af “Slet din konto og dine oplysninger.”
Du vil se, at du her har nogle af de samme muligheder, som vi allerede har gennemgået. Så er det bare om at indtaste dit password, og din konto vil blive slettet. Tillykke, du er endelig fri!
Hagen ved det
Facebook er generøs nok til at beholde dine informationer i 14 dage i tilfælde af at du skifter mening.
Hvad sker der med Facebook?
Med mere end to milliard brugere er Facebook fortsat allerforrest i feltet for privatlivsskandaler. Allerede tilbage i 2006, hvor de første gang introducerede dit Nyheds-feed, brød de med brugeres privatliv. I dag er det de færreste, der overhovedet tager sig af, at deres privatliv udpensles på alle deres venners sider.
I 2013 blev Facebook derefter offer for en virus, der eksponerede telefonnumre og adresser tilhørende seks millioner brugere. Det eneste, man skulle bruge, var en forbindelse til vedkommende samt én enkelt kontaktinformation for at få adgang til alle personens personoplysninger.
Da den belgiske domstol i februar 2018 beordrede Facebook til at ophøre med at spore brugere online, appellerede selskabet afgørelsen. Og så, blot en måned senere, blev det blotlagt, at Facebook kendte til et massivt datatyveri, der kontinuerligt fandt sted, men ikke gjorde noget for at forhindre det. Den eneste kompensation var en undskyldning og et løfte om, at de ville oppe sig.
Med al denne viden, tør du så lægge alle dine personlige oplysninger i hænderne på dette selskab? Spørgsmålet er, om du prioriterer at opdatere din online profil og opretholde et godt sikkerheds- og privatlivsniveau.
Så hvordan befrier du dig selv permanent fra Facebook?
Det stopper ikke efter slet-knappen
Hvis du vil tjekke op på det hele, anbefaler vi, at du slår et smut forbi Facebook efter de 14 dage for at sikre, at alle dine forhenværende data er forsvundet. Og så er det bare om at være mere selektiv med, hvad du deler fremadrettet.
Skriv en kommentar
Fortryd