Overblik over Viber

Når nu der er så mange Instant Messaging og VoIP-apps tilgængelige på markedet, hvad er det så, der gør Viber så speciel? Og har du virkelig brug for den?

Først og fremmest er der over en milliard brugere over hele verden. Det er vigtigt, fordi Vibers beskeder og opkald kun er gratis, når det er kommunikation mellem Viber-brugere.

Nogle andre højdepunkter er:

  • Video- og lydopkald af høj kvalitet
  • Alle opkald og beskeder er sikkert krypteret
  • Opret grupper
  • Synkroniser mobil- og computerprogrammer
  • Overfører opkald fra mobiltelefoner til computeren
  • Send emojier, GIFs og filer

Sådan Bruger Du Viber til Computeren

Viber har ikke en computerapp, som fungerer alene. For at bruge den er du også nødt til at downloade en app til din Android eller iPhone. Heldigvis er det meget let at komme i gang.

  1. Klik på DOWNLOAD-knappen i sidemenuen for at besøge Viber-hjemmesiden.
  2. Download programmet til Windows eller Mac.
    Download Viber til desktop
  3. Installér programmet, og et popup-vindue med en QR-kode åbner på din skærm. Scan QR-kode for at bruge Viber på computeren

Samtidig på din telefon

  1. Tryk på MERE-ikonet i det nederste højre hjørne på din telefon-app
  2. Tryk på QR-ikonet i øverste højre hjørne.Tilslut Viber til skrivebordet
  3. Scan QR-koden, og den vil hurtig synkronisere de to enheder.

Et Alt-i-En Kommunikationsværktøj

Når det handler om at forbinde folk, kan Viber bogstavelig talt alt.

  • Gratis video- og lydopkald til andre Viber-brugere rundt omkring i verden? Ikke noget problem.
  • Sindssygt billige priser for at foretage internationale Viber-til-Telefonopkald? Det kan den også.
  • Hemmelige chatbeskeder, som vil slettes automatisk, når de er læst? Viber har den funktion.
  • Indstil et lokalt telefonnummer i USA, Storbritannien og Canada, som kan modtage telefonopkald og SMS-beskeder til en fast og billig pris.

Send Personlige Viber-klistermærker

Som de fleste andre besked-apps, kan du sende en bred vifte af emojier og GIFs som udtryk for dine følelser eller blot for sjovs skyld. Men der, hvor Viber adskiller sig, er med deres klistermærker. Du kan enten tegne en krusedulle på et blankt lærred eller på et billede og tilføje ikoner og emojier, og den har adskillige redigeringsfunktioner, så du kan lave det perfekte klistermærke.
Sådan opretter vi Viber-klistermærker

Tilføj sjove ting til dine billeder

Men er Viber Virkelig Sikker?

Viber bruger end-to-end-kryptering på alle beskeder og telefonopkald. Det betyder, at virksomheden ikke kan læse dine beskeder, lige meget om de er sendt til en enkelt person eller i en gruppe.

Det beskytter dig også mod brugerrettede reklamer baseret på dine samtaler, hvilket sker når du bruger andre beskedplatforme som Facebook.

Hvis du gerne vil være ekstra sikker, kan du sende beskeder ved hjælp af den Hemmelige Chat-funktion. Den giver dig mulighed for at indstille en timer til automatisk at slette beskeden, den sætter begrænsninger på videresendelse af beskeder, og den vil advare dig, hvis modtageren forsøger at tage et screenshot af beskeden. Hemmelige beskeder er kun tilgængelige på iPhone og Android-enheder.

Alternativer til Viber

Selvom Viber er en af de populæreste besked-apps, vil du måske prøve et af disse alternativer, hvis dine kontakter ikke bruger den.

  • Skype: Den er så populær, at “Skyping” er blevet til et verbum, som folk ofte refererer til, når de taler om at lave videoopkald. Den giver mulighed for video- og lydopkald, konferenceopkald, filoverførsler, gruppechats og kan foretage billige opkald til telefonnumre uden for Skype.
  • WhatsApp: Med langt over en milliard brugere er WhatsApp lige nu den populæreste beskedapp i verden. I modsætning til Viber og Skype kan du kun sende beskeder eller ringe til brugere inden for WhatsApp-netværket. Den har også valgt kun at fokusere på beskeder og opkald og ikke bruge de ekstra funktioner, du finder hos konkurrenterne.
  • Telegram: Der er ikke nogen mulighed (endnu) for at lave videoopkald med Telegram. Den har krypteret stemmeopkald og sms’er, beskeder der slettes automatisk og et computer-mode. Nogle af de bedste funktioner er grupperne, kanaler og Supergrupper, du kan blive medlem af.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQs)

Er Viber virkelig gratis?

Hvis du kun har planer om at kommunikere med brugere på Viber-netværket, er det 100% gratis. Men hvis du ønsker at ringe til kontakter, som ikke er på Viber, er du nødt til at købe et langdistanceabonnement med minutpris. Der er også nogle få andre funktioner, som kan tilkøbes.
Er Viber tilgængelig overalt?

Viber bruges i 193 lande og er oversat til 40 sprog for at imødekomme brugere over hele verden.
Virker Viber i Kina?

Svaret er desværre nej. Den Kinesiske Firewall blokerer Viber og stort set alle andre beskedtjenester på nær det kinesiskejede WeChat. Men der er nogle VPN-tjenester, vi har testet i Kina, som har vist sig at fungere sammen med Viber.
Hvilken en er bedst: Viber eller WhatsApp?

For mange mennesker kommer svaret an på, hvilke apps hovedparten af deres omgangskreds bruger. Begge apps har gratis lyd- og videoopkald til andre kontakter, grupper, transmitterer beskeder og kan synkroniseres med mange platforme.

Men her holder lighederne også op.

Viber har flere funktioner end WhatsApp. Jeg nævnte Hemmelig chat, Viber Out (Viber-til-Telefon) samt muligheden for at få et lokalt telefonnummer. En anden god funktion er My Notes, som kan bruges til at indstille påmindelser, en to-do-liste eller blot noget, du ikke vil glemme. Blokken er krypteret ligesom en besked og gemmes på tværs af alle forbundne enheder.

Hvem ejer Viber?

Viber blev købt for 900 millioner amerikanske dollars i 2014 af Rakuten, en japansk internettjeneste-virksomhed. På det tidspunkt var der omkring 11 millioner brugere. Siden da er antallet af brugere vokset eksponentielt og er nu på over en milliard.
Download Viber nu!